1. TRIN
+
Salgsassistentelev

På 1. trin kan du blive elev i Bilka, føtex eller Netto.

Ledelsesniveau: Selvledelse

Netto: Elev
føtex:Elev
Bilka: Elev

Vores slagsassistentelever er altid klar til dig

Se mere om Daniels hverdag

Mød Daniel, der er salgsassistentelev

play-button

Dansk Supermarked Group er fremtiden

Da jeg besluttede mig for at blive elev, sagde min far, at jeg skulle søge ind hos Dansk Supermarked Group, for de uddanner de bedste elever, og der er gode muligheder for en efterfølgende lederuddannelse. Og der er i dag ikke noget sted, jeg hellere vil være, selvom jeg nu også selv løber hurtigt hver dag. Det er typisk mellem kl. 15 og 18, at der er størst travlhed i butikken. Så kan man virkelig mærke, at man gør en forskel.

I forhold til den service, man giver kunderne og andre opgaver, der typisk opstår, når der er travlt. Man kan gå en runde i butikken, og så er der en telefon, der ringer oppe fra kundeservice, og samtidig er der en kunde, der hiver en i armen og spørger om et eller andet. Og så står man der. Da er det vigtigt, at man tænker over, hvilken rolle man spiller i forhold til at være kædens ansigt udadtil.

En god dag for mig er, hvis jeg har haft en rigtig god kundeoplevelse. Selvom der er fuld fart over feltet, gælder det om at gøre alle tilfredse, så kunderne går glade ud af butikken. Det er en vigtig del af jobbet for mig. En god dag er også, hvis jeg når hele min to-do liste, selvom det er sjældent, for der kommer som regel opgaver ind fra højre hele tiden. Men det er en del af charmen, så må man smide det, man har i hænderne og vælge og prioritere. Og det er jo den del af miljøet, som jeg virkelig godt kan lide, så gælder det bare om at løbe noget hurtigere.

 

 

Dansk Supermarked Group er fremtiden

Butikslivet er hårdt arbejde, og der er mange rutiner. Men elevuddannelsen er mere end at fylde varer op og servicere kunder. Det er også et stort netværk af passionerede unge mennesker, som minder meget om mig selv. Bøgehøj er kursuscenteret hvor alle elever bliver undervist, og hvor vi får muligheden for at opbygge et netværk for livet. Humøret er altid højt, og Bøgehøj er uden tvivl beviset på at min far havde ret, da han gav mig råd om hvor jeg skulle søge hen. Som elever får vi lov til en del ting, hvor vi kan se, at vores arbejde flytter varer. For eksempel lavede jeg en udstilling i forbindelse med min fagprøve, som var en succes. Det gjorde mig stolt og gav mig blod på tanden. I hverdagen motiverer det mig i det hele taget meget, at vi kan se de resultater, vi opnår. Og jo mere du selv lægger i arbejdet, desto mere ansvar får du.

For mit eget vedkommende er jeg bare blevet ved med at tage til mig, så jeg kan komme hurtigt videre og få en lederstilling. Jeg har for eksempel ansvaret for både elektronik og isenkram. Bestilling og modtagelse af varer, reparationer og reklamationer tager jeg mig også af. Det er ret meget op til dig, hvor langt du gerne vil nå. For der er vildt mange muligheder inden for Dansk Supermarked Group. Det er også typisk, at folk springer fra et hus til et andet, og så er de der et halvt år for at bruge det som springbræt til noget andet, for eksempel så skifter de mellem føtex, Netto og Bilka. Der er også mange andre muligheder for dig som elev, og det er grunden til at jeg i dag siger, at Dansk Supermarked Group er fremtiden.

”Det er hele vejen rundt, vi skal gå forrest og vise vejen. Både produktmæssigt og teknologisk. Og ikke mindst i forhold til kundeservice.”

- Daniel - Salgsassistent

Daniel er salgsassistent hos Bilka

Find vej videre

Daniel er slagsassistent og er altid klar på spørgsmål

Bliv en del af holdet

Se ledige stillinger

Klik her

Hold dig opdateret

Få tilsendt nyheder omkring uddannelsen

Andre elever der viste viljen

Bliv bagerelev og skab noget

Linnea - Bager

Louise skærer det bedste kød ud

Sille - Gourmetslagter