Bliv elev hos Dansk Supermarked Officielle dokumenter fra DSG

Nice-to-know

Vi har rigtig meget på hjerte – men for ikke at kede dig med lange tekster har vi samlet alt ”nice-to-know” om Dansk Supermarked Group herunder:

Hvem er Dansk Supermarked Group?

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailvirksomhed og driver mere end 1.400 butikker i fire lande. Hver dag forsyner vi og de cirka 50.000 medarbejdere næsten 2 mio. kunder med dagligvarer og alverdens nonfoodvarer gennem kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling og webshops Bilka.dk, Salling.dk, Wupti.com og føtex.dk. Dansk Supermarked Group ejes af Salling Fondene og A.P. Møller – Mærsk og omsætter for ca. 57 mia. kr. årligt.

Vi tilbyder vores elever meget mere end blot uddannelse

Når du starter din elevuddannelse hos os får introduktionsforløb i løbet af din første tid i butikken, hvor du får din egen individuelle uddannelsesplan, som du og din chef sammen følger op på jævnligt. På den måde sikrer vi, at du trives i butikken og med dine ansvarsområder. Din arbejdsglæde og trivsel er nemlig altafgørende for, at du får noget ud af din uddannelse og opnår de kompetencer du skal bruge i din videre karriere.

Du kommer også med elever fra andre butikker på et teambuilding kursus af en uges varighed på vores eget kursuscenter i Ebeltoft for at lære virksomheden og dine kolleger bedre at kende. Kommunikation og samarbejde er en stor del af din hverdag, og derfor er det vigtigt, at du og dine kolleger lærer at blive gode holdspillere og får indblik i egne styrker og udviklingsområder.

Vi kårer ”Årets elev”

Hvert år kårer hver enkelt kæde den bedste elev, som vinder en studietur til en pulserende europæisk storby, hvor eleverne skal opleve detailhandel i verdensklasse. Studieturen foregår sammen med de bedste elever fra de andre kæder i virksomheden.

Vi rekrutterer meget gerne vores ledere internt

Elevuddannelsen er et fantastisk springbræt, da en stor del af vores leder- og nøglestillinger bliver rekrutteret internt. Faktisk er 4 ud af 10 varehuschefer i føtex tidligere elever – ligesom 5 ud af 10 sektionschefer og mange af Nettos butikschefer har taget en elevuddannelse hos os.

Efter du har afsluttet en elevuddannelse i Dansk Supermarked Group har vi forskellige udviklingsforløb for medarbejdere og ledere på alle niveauer i organisationen, som sikrer din fortsatte udvikling gennem hele karrieren.

Ønsker du under eller efter elevtiden at efteruddanne dig, ser virksomheden positivt på dette og støtter gerne efter nærmere aftale.

Personaleforening

Vi har en personaleforeningen, der giver mulighed for mange forskellige former for aktiviteter og idræt samt julefrokost eller en sommerfest. Som elev har du også mulighed for at være en del af elevforeningen, som f.eks. arrangerer “ryste-sammen-ture”, gokart og andre fede ting.

Personalerabat

Som elev i Dansk Supermarked Group kan både du og din husstand glæde dig over at få rabat ved alle indkøb i både Netto, Bilka og føtex.

Elever får også et ”Salling-kort” som giver store rabatter og fantastiske personaletilbud i Sallings varehuse og på Salling.dk

Foruden vores personalerabat tilbyder vi også rabat på udvalgte hoteller, fitnesscentre, rejser og varer fra firmaer.

Se på Instagram
Se på Instagram