Daniel er slagsassistent og er altid klar på spørgsmål Bliv elev hos Dansk Supermarked

Nice-to-know - Salgsassistent

Vi har rigtig meget på hjerte – men for ikke at kede dig med lange tekster har vi samlet alt ”nice-to-know” om salgsassistentuddannelsen herunder:

Sådan foregår dine uger på skoleophold

Du er på skoleophold i 8 uger, og skoleopholdene er fordelt ud over hele uddannelsen. Vi er så heldige, at vi har vores helt eget kursuscenter, Bøgehøj, hvor dit undervisningsforløb, sammen med de andre salgselever, finder sted. Ugerne på Bøgehøj er noget helt unikt og noget alle glæder sig til! Opholdene varer en eller to uger ad gangen, og alle overnatter på skolen. Der er fuld knald på fra morgen til aften, for der er meget at lære. Samtidig bliver du en del af et fællesskab, der giver dig rig mulighed for at lære dine kolleger bedre at kende og derigennem styrke dine sociale kompetencer. Man skal virkelig anstrenge sig, hvis man vil undgå at have det sjovt på Bøgehøj.

Udover de obligatoriske skoleophold, tilbyder vi dig også en række valgfrie fag. Det hører du mere om, når du starter på uddannelsen.

Sådan er din hverdag i butikken

Når du ikke sidder på skolebænken, arbejder du i butikken med tusindevis forskellige arbejdsopgaver. I praktikperioderne kommer du tæt på kunderne og varerne og du får travlt.

Al den spændende læring du får på skoleopholdene skal du nu ud og bruge i hverdagen i varehuset – både i forhold til dig selv, dine kolleger og ikke mindst kunderne.

Hvis du har studentereksamen eller 9.klasse

Har du ikke en HHX, EUD, EUX uddannelse, men derimod en studentereksamen eller folkeskolens 9. klasse afgangseksamen, og brænder du for detailhandel, så ser uddannelsen til salgsassistent lidt anderledes ud. Du vil i starten af din elevtid veksle mellem praktik i varehuset og skoleperioder på den lokale handelsskole. I denne periode vil du kvalificere dig til de sidste 2 år af din læretid, som er beskrevet ovenfor. Læs mere om adgangskravene her.

Du kan også blive trainee

Drømmer du om et lederjob i detailhandlens superliga? Så er Dansk Supermarked Groups traineeuddannelse lige noget for dig. At være trainee henvender sig til dig, der er holdspiller og samtidig står stærkt på egne ben. Du kan holde mange bolde i luften på samme tid og ser en udfordring i at træde forrest og træffe de vigtige beslutninger.

Traineeforløbet er en salgsassistentuddannelse med mere bygget på, og den er målrettet et fremtidigt mellemlederjob indenfor salg, drift og ledelse og efter endt traineeuddannelse en lederstilling inden for Dansk Supermarked Group. Under uddannelsen arbejder du med opgaver som prisstyring, Space Management, kundeservice, markedsføring, driftsopfølgning og salg.

Hvis du allerede nu ved, at du vil være leder, så er traineeuddannelsen hos os det rigtige sted for dig at starte. Vi uddanner trainees i både Bilka, Netto og føtex.

Se på Instagram
Se på Instagram